Hvad er CBD?
CBD er en forkortelse for stoffet Cannabidiol, der som allerede nævnt ikke har nogen euforiserende virkning, selvom det kommer fra cannabisplanten. Det anvendes ofte som en olie, der indtages ved at placere en eller flere dråber under tungen, så CBD olien optages via slimhinderne.
Dosering af CBD olie
Kroppe er forskellige, men generelt anbefaler vi at starte med små doser, hvis du aldrig har prøvet CBD olie før (eller har holdt lang pause) og gradvist øge dosis dag for dag, til du finder den rette mængde for lige netop dig. Start for eksempel med en enkelt dråbe flydende olie eller ½ kapsel eller ét tyggegummi eller det, der svarer til svovlet på en tændstik af en 20% paste.
Sund med CBD olie?
Cannabis (herunder også hamp) har i årtusinder været anset for at være en sundhedsfremmende lægeplante i mange kulturer, men først inden for de senere år, har vi i den vestlige verden rigtig fået øjnene op for især CBD olie, som kan indtages af både mennesker og dyr. Cannabis har helt urimeligt haft et dårligt ry i mange kredse, fordi det forbindes med hashrygning og misbrug, men CBD olie har absolut intet med hash at gøre og man kan på ingen måder blive hverken “skæv” eller “høj” af at indtage de CBD olier eller øvrige produkter med CBD, som vi forhandler her på SundMedCBD. Produkterne har absolut ingen euforiserende virkning! Så skulle den vist være manet i jorden.
Ingen af de produkter, vi forhandler her på siderne, må anses som lægemidler, men i dag er det ikke længere til diskussion, at CBD olie med fordel kan anvendes som supplement til en i øvrigt sund livsstil. Det er videnskabeligt bevist, at CBD har visse helsefremmende egenskaber, men da vores produkter ikke er godkendte som medicin, kan vi altså ikke tilskrive vores produkter disse egenskaber. Men vi kan love dig, at når du køber CBD olie her på SundMedCBD, så er du garanteret nogle af de bedste og reneste CBD olier på markedet. Uanset om du leder efter en CBD olie til hverdagsbrug eller et mere potent produkt til en periode i dit liv, hvor det passer bedst til dit behov, så finder du det her på SundMedCBD.
CBD olie, Hampeolie, Hemp Oil, Hampeekstrakt
Begrebet “CBD olie” er efterhånden noget omstridt, fordi blandt andre Sundhedsstyrelsen mener, at stoffet CBD kan klassificeres som medicin, men da man ikke kan tage patent på en plante, slipper medicinalindustrien ikke afsted med at eje markedet for 100% rene og naturlige produkter med hampeekstrakt. Alligevel vælger flere og flere producenter af CBD olie at gå over til at kalde deres produkter for hampeekstrakt, hemp oil eller lignende for at undgå unødig ballade med myndighederne. Der står også “Hemp oil” på vores produkter, men det er altså stadig CBD olie, der er tale om.
Cannabisbestanddele indgår også i nogle receptpligtige lægemidler, men du behøver altså ingen recept for at købe de produkter, du finder her på siderne.