CBD i medicin
Cannabinoid (CBD) indgår både i såkaldt medicinsk cannabis og cannabis til medicinsk brug. Dets vigtigste fordel er, at CBD ikke er euforiserende og er det cannabinoid, som minder mest om den cannabinoid kroppen bruger til at regulere det endocannabinoide system med. Det spiller en vigtig rolle i behandlingen og forebyggelsen af både meget alvorlige og mere livsstilsbetingede sygdomme.
Cannabis er nok mest kendt for sin gavnlige virkning på kræft, sclerose, gigt, stress og en masse andre alvorlige sygdomme. Det virksomme stof hedder cannabinoid, som i daglig tale blot forkortes CBD. Det har ikke nogen euforiserende virkning i modsætning til det andet virksomme cannabinoid THC, der netop giver cannabis sin euforiserende virkning.
Opblødning i det officielle syn på CBD
De seneste år er der sket en opblødning i den officielle lægestands syn på brugen af cannabinoider i behandlingen af især kræft. Det skyldes dels forskningen og dels en større bevågenhed om cannabis medicinske virkning i offentligheden. Herhjemme har den offentlige holdning skiftet især på grund af skuespilleren Søs Egelinds brug af cannabis i behandlingen af sin kræftsygdom for nogle år tilbage. Hun har siden gjort et stort arbejde for at udbrede kendskabet om cannabinoiders mange medicinske virkninger.
Disse to faktorer har lovliggjort brugen af lægeordineret, såkaldt medicinsk cannabis siden 2011 og fra medvirket til, at der fra 2018 indledes en forsøgsordning med lægeordineret behandling med cannabis til medicinsk brug.
Forskellen på de to typer af cannabis-medicin er, at medicinsk cannabis produceres af enten syntetisk fremstillet cannabinoid eller ekstrakter fra hampeplanten, hvorimod cannabis til medicinsk brug er produceret af hampeplanter, der er dyrket og fremstillet under kontrollerede forhold.
Præparater som anvender medicinsk cannabis
Medicinsk cannabis er altså lægemiddelsproducenternes bud på cannabinoidholdige præparater til medicinsk brug. Disse præparater har været lovlige at ordinere og anvende herhjemme siden 2011. Her gjorde en lovændring fremsat af daværende sundhedsminister Bertel Haarder fra Venstre, det lovligt for Lægemiddelstyrelsen at godkende lægemidler med et indhold af medicinsk cannabis. Disse lægemidler bruges i dag især til at lindre spasmer hos sclerosepatienter og bivirkningerne ved kemoterapi.
Faktisk findes der kun et lægemiddel med medicinsk cannabis, som er godkendt af lægemiddelstyrelsen herhjemme. Det er præparatet Sativex, som er en mundhulespray, der primært anvendes til behandling af spasmer ved multipel sklerose. Det er produceret af cannabinoid-ekstrakter fra hampeplanten og udskrives primært af speciallæger i neurologi. Præparatet indeholder både CBD og THX cannabinoider, hvorfor patienterne ikke må køre bil og bliver sløve ved brug af præparatet.
Der findes dog to andre lægemidler med syntetisk fremstillede cannabinoider – igen med et mix af CBD og THX cannabinoider. Det drejer sig om Marinol og Nabilone. Her har producenterne ikke søgt om godkendelse, men lægen kan ansøge om udleveringstilladelse, hvis alle andre behandlingsformer ikke har haft virkning på patienten.
Giver Lægemiddelstyrelsen lov til at bruge produktet, kan det kun udskrives til den pågældende patient og skal i hvert enkelt tilfælde importeres direkte fra USA. Så det kan godt tage noget tid at få startet en behandling med disse to produkter.
Præparater med cannabis til medicinsk brug
Cannabis til medicinsk brug anvender dele af hampeplanten eller ekstrakter fra denne. Disse produkter er i øjeblikket ulovlige i Danmark, men indgår i den forsøgsordning, der iværksættes fra 2018.
Der findes en lang række forskellige præparater på nettet, som anvender cannabis til medicinsk brug. Disse fås både som pulvere, der kan indtages som te, som tabletter med cannabinoider udvundet fra hampeplanten og som oliebaserede præparater, der ligesom tabletterne anvender cannabinoider udvundet af hampeplanten ved hjælp af kokos- eller olivenolie.
En del af disse produkter kan sælges lovligt herhjemme, fordi de overholder den gældende EU-lovgivning på området. Du kan således lovligt købe CBD olie i danske webshops. Dette er den mest sikre form for cannabis til medicinsk brug, fordi den kun indeholder forsvindende mængder af THC og derfor ikke giver hverken sløvende eller euforiserende bivirkninger at tage.
Cannabinoider i magistrelle lægemidler
En lang række danske apoteker fremstiller såkaldte magistrelle lægemidler. Det er lægemidler som er tilberedt af det pågældende apotek til en specifik patient baseret på en recept fra lægen. Lægen som ordinerer medicinen, tager selv det fulde ansvar for behandlingen. Det skyldes, at lægemidlet hverken er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, og oftest heller ikke er testet for sin virkning og eventuelle bivirkninger.
Her er Glostrup Apotek blevet landskendt for sit salg af magistrelle lægemidler baseret på cannabis til medicinsk brug. Medicinen sælges enten i tablet- eller olieform og de virksomme cannabinoide stammer fra hampeplanter, som er dyrket i et østrigsk drivhus og udvundet af laboratorier i Tyskland.
Apoteket startede med at fremstille præparater til en enkelt læge for et par år siden og har nu omkring 30 læger landet over, som ordinerer deres produkter til patienter, som ikke har haft gavnlig virkning af traditionelle lægemidler.
Alle de udbudte præparater er dog baseret på et miks af både CBD- og THC-cannabinoider, hvorfor de ligesom lægemidlerne med medicinsk cannabis sløver patienterne.
CBD olie – hvis du skal være på den sikre side
Af de over 120 virksomme stoffer som findes i hampeplanten, er det cannabinoiderne CBD og THC, der er vigtigst i medicinsk sammenhæng. Problemet er blot, at THC er det cannabinoid, som giver cannabis sin euforiserende virkning.
Her er CBD et langt mere interessant cannabinoid, fordi det dels ikke virker euforiserende, dels ligner de cannabinoider som vores krop producerer til at regulere det endocannabinoide system med og dels har de fleste medicinske virkninger.
Derfor er produkter som f.eks. CBD olie og -kapsler væsentligt mere interessante at anvende som lægemidler end både præparater med medicinsk cannabis og magistrelt fremstillede lægemidler. Begge disse produktgrupper anvender i dag et mix af både CBD og THC, hvorfor de virker sløvende og gør det umuligt for patienterne f.eks. at køre bil eller betjene farlige maskiner.
Få det fulde udbytte af cannabisplanten
CBD olier og -kapsler udvundet af hampeplanten indeholder kun forsvindende mængder af THC, hvorfor de ikke giver de samme bivirkninger som de Lægemiddelsgodkendte lægemidler. Samtidig giver de dig det fulde udbytte af hampeplanten i forhold til den syntetisk fremstillede CBD, der anvendes i de fleste lægemidler med medicinsk cannabis.
Det tæller både terpener, flavonoider og antioxidanter, hvor især antioxidanterne er interessante, fordi de binder de såkaldte frie radikaler i kroppens celler. Det gør i praksis CBD olie til et superfood, der kan være med til at forebygge både Alzheimer og andre demenssygdomme, samt en lang række livsstilssygdomme som diabetes, forkalkede årer og blodpropper.
Hvad virker CBD olie imod?
Det er nok især CBD oliens gavnlig effekt på diverse kræftformer og dens dulmende effekt på f.eks. kvalme og opkastninger efter kemoterapi, som præparatet er kendt for. Det er også almindelig kendt, at CBD olie kan mindske spasmerne ved multipel sclerose og er særdeles gavnligt i behandlingen af inflammationer.
En række forskellige videnskabelige studier peger endvidere på, at CBD har medicinsk effekt på folk med sygdomme som f.eks.
- Angst
- Depression
- Alzheimers
- Parkinson
- ALS
- Skizofreni
- OCD
- PTSD
- Migræne
- Meningitis
- Epilepsi
- Fibromyalgi
- Diabetes
- Gigt
- Psoriasis
- Hævelser
- Inflammationer
- Hæmmet knoglevækst.
- Svækket immunforsvar
- Blodpropper
- Fordøjelsesproblemer
- Kronisk tarmbetændelse
- Tarmsammentrækninger
Listen udvides løbende i takt med at forskningen får meget bedre indsigt i funktionen af det endocannabinoide system, samt virkningen af de andre virksomme stoffer i hampeplanten.
Så lider du af nogle af disse sygdomme, vil du kunne opleve en gavnlig virkning af at bruge de CBD olier, som du lovligt kan købe i danske webshops på nettet.